Yoga
helt nede
på jorden
Kom indenfor hos Cathrine og Jonas. Det er os der står bag Amagerbro Yoga. Vi glæder os til at tage imod dig, så du kan finde noget yoga på Amager.
Yoga på Amager
Yoga helt nede på jorden. Det er vores yogamotto. Det er nemlig vigtigt for os, at yoga er for alle, og ikke kun for de smidige, spirituelle eller stærke. Det må du selvfølgelig gerne være, men for os er yoga for helt normale mennesker, der trænger til lidt ro og gode stræk. Du kan altså være med uanset alder, kropsform og om du er begynder eller øvet.
Du undervises primært i Hatha Yoga, som er den oprindelige yogaform, hvor både fysisk krævende stillinger og bløde åndedrætsøvelser er en del af programmet. Det gør vi på vores aftenhold hos Amagerbro Yoga og dagshold gennem AOF og FOF. Vi har også events som Restorativ Yoga og Yoga Retreats, eller du kan skræddersy dit helt eget event.
Hvorfor vælge yoga hos os?
- Fordi vi har en af Danmarks længste og grundigste yogauddannelser gennem Dansk Yoga Uddannelse
- Fordi vi holder yogaen nede på jorden
- Fordi vi altid underviser på dansk
- Fordi vi kan tage hensyn til dig og lave mildere udgaver af stillingerne, så de passer til dine behov
- Fordi du for det meste kan lave yogaen med lukkede øjne, så du kan komme i en meditativ tilstand
- Fordi vi har god plads mellem yogamåtterne
- Fordi du har plads på det samme hold uge efter uge
- Fordi vi med garanti slutter af med en lang afspænding
Vores elever siger
"Jeg startede til yoga mens jeg var nede med stress, og skulle finde ro og lære at trække vejret igen. Cathrine var en fantastisk gave på min rejse til at finde både mig selv og fordybelse."
Louise
Yogaelev“Der er også en særlig fin stemning på yogaholdet. En ro og en fornemmelse af, at du bare kan komme som den, du er. Og så sker der noget helt særligt, når man trækker vejret sammen med andre, jeg tror det er godt for sjælen...”
Clara
Yogaelev“Jeg er mor til to relativt små børn og har et krævende job, så yoga er mit frikvarter, min mig-tid. Her lader jeg op og får vejrtrækningen fra brystkassen og helt ned i maven."
Anne Katrine
Yogaelev“Jeg er startet til yoga for at gøre noget godt for mig selv. Når jeg er til yoga, elsker jeg den ro, der er på holdene og opmærksomheden på mit åndedræt. Yoga er med til at give mig en indre ro."
Mette
Yogaelev“Jeg begyndte til yoga som en studerende med ondt i ryggen. Nu, flere år senere kommer jeg ikke kun for den fysiske velvære, men lige så meget for det pusterum, som det kan give mig, i en alt for ofte, alt for travl hverdag.”
Hannah
YogaelevVi tilbyder
Dit event
Du kan booke os til arrangementer, som du selv planlægger, så du får det lige som du gerne vil have det.
Du kan booke os til det hele. Vi kan enten komme til jer eller I kan komme til os.
Så har du en god idé, såsom:
- At tilføre mere ro på din arbejdsplads med firmayoga
- Arrangerer du en polterabend, hvor bruden har brug for at blive lidt mere mindfull op til den store dag.
- Arbejder du i en børnehave eller fritidshjem og ønsker mere børneyoga og mindfulness indført.
- Eller måske du samler en gruppe familie eller venner, så du kan få din helt egen drømmeworkshop eller yogatime.
Kontakt os med din idé og lad os finde en god plan til netop dit arrangement eller forløb.
Prøv yoga derhjemme
Vi har lavet en række yogavideoer til dig, som du kan lave derhjemme.
Hatha yoga
-
Amagerbro Yoga
- 2022-08-20
Krokodilleserien
-
Amagerbro Yoga
- 2022-08-20
Det beroligende åndedræt
-
Amagerbro Yoga
- 2022-08-19
Øvelser for iskias, lænd og haser
-
Amagerbro Yoga
- 2022-08-15
Vi udgiver yogavideoer løbende. Se med her
Send en besked
Lyder det som noget for dig, så kontakt os, hvis du vil prøve at være med. På alle hold er det muligt med en prøvetime.
Vi holder til lige mellem Islands Brygge, Ørestad og Amagerbro. Du kan også starte med at læse mere om yoga på Amager.